Skip to the content

Vilkår

Her på siden kan du læse mere om, hvilke vilkår der gør sig gældende her på Onlino.dk. Vi har forsøgt at beskrive dette i et ikke-juridisk sprog, så selv almindelige mennesker også kan forstå det og være med.

 

Vores privatlivspolitik er beskrevet på en anden side end denne.

 

Hvis du har spørgsmål til vores vilkår, fx brug for hjælp til at forstå dem, skal du være hjertens velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktoplysninger her på hjemmesiden.

 

Hvordan tjener vi penge?

 

Som du måske har bemærket, er det altid gratis at bruge vores website og de tjenester, der ligger herpå. Men hvordan tjener vi så penge, tænker du måske. Svaret her skal findes i det, som i marketingbranchen hedder affiliate.

 

Det betyder, at hvis du finder det abonnement, du skulle bruge, klikker på vores link og derved køber abonnementet, får vi en lille bid af kagen fra det teleselskab, du nu er blevet kunde hos. Og det betyder, at jo bedre vi er til at hjælpe dig, jo flere penge tjener vi; det er jo et temmelig godt incitament for os at have.

 

Vi gør vores bedste for at overholde markedsføringsloven og derved tydeligt notere, når du kommer ind på en underside, der indeholder disse affiliate-links. Dette gælder blandt andet for følgende sider som det klare udgangspunkt:

 

 

Gør vi også brug af disse links på vores blog – den sektion, vi kalder viden – vil det blive tydeligt noteret i indlægget som noget af det første, du læser. Dette gør vi for at sikre, at vi overholder dansk markedsføringslov ved at give dig mulighed for at finde ud af, dette er en slags reklame, før du går i gang med at læse, bearbejde og forholde dig til vores indhold.

 

Ønsker du at læse mere om reglerne i dansk markedsføringslov om tydelig markering af reklameindhold, kan jeg anbefale denne artikel fra Forbrugerombudsmanden.

Nyeste indlæg